Europæisk lovgivning stiller forskellige krav til transport af batterier alt efter batteritype. Der er forskel på åbne og lukkede celler, om batterierne er nye eller brugte og om de er monteret i udstyr eller ej.
Skal du sende batterier, så vær særlig opmærksom på transportkravene, da du ellers kan ende med en bøde for ukorrekt håndtering – også selvom du bruger et eksternt firma til transporten.
Særlige regler for transport af lithium
Lithiumbatterier klassificeres som farligt gods, da forkert håndtering af lithium kan ende med at stoffet går i brand og eksploderer. I tilfælde af brand, skal man være opmærksom på at vand ikke kan slukke ilden og den eneste udvej er at få nedkølet batteriet.
Der er derfor strenge EU-lovkrav til transport af lithium, som alle der transporterer lithium, skal overholde. Den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) bliver opdateret hvert 2. år.
Lithium i begrænset mængder, der går under betegnelsen ”småbatterier”, er undtaget reglerne for farligt gods. For lithium-ion gør det sig gældende at enkeltceller højest må være på 20Wh, mens batterier maksimalt må være på 100Wh.
Læs mere detaljeret om transport af farligt gods på Færdselsstyrelsens hjemmeside
Grundet eksplosionsfarer stilles der også krav om testudførsel, dokumentation heraf og dokumentation for lithiumbatteriernes indhold. Producenter og transportører skal kunne fremvise dokumentationen.
Læs mere om testkrav til lithiumbatterier og dokumentation på UNECE’s hjemmeside